Metoder i hverdagen 2

af Henrik Tingleff

1,323
200,- kr

“Kognitiv terapi – metoder i hverdagen 2” fortsætter, hvor seriens første bog slap.
I denne bog præsenteres således yderligere metoder til at evaluere og nuancere tanker og mindske ubehag. Metoder der kan supplere en grundlæggende “værktøjskasse” eller tage over, hvor de mest grundlæggede metoder måske ikke helt slår til.

Bogen indeholder en udførlig introduktion til arbejdet med adfærdseksperimenter og beskriver, hvordan man kan planlægge og udføre disse. Der er tillige givet plads til et kapitel om, hvordan opnåede fremskridt kan fastholdes, og hvordan man i praksis kan blive sin egen coach.

Endelig rummer bogen en gengivelse af en komplet og autentisk kognitiv terapisession. Læseren har her mulighed for at se, hvordan kognitiv terapi kan foregå i praksis – enten som inspiration til sit eget arbejde eller som afklaring inden man måske selv opsøger en kognitiv psykolog.

Bogen er skrevet i et enkelt og let forståeligt sprog. Alle metoder og anvisninger er illustreret med konkrete cases fra den virkelige verden.

Bogen vil være en uvurderlig støtte for klienter i sidste del af et behandlingsforløb eller til eget arbejde med at undgå tilbagefald efter endt behandling.

Den større grad af teorifundering gør den til en oplagt inspirationskilde for folk, der arbejder – eller ønsker at arbejde – med at udvikle mennesker: Psykologistuderende, rådgivningspersonale, praksispersonale, terapeuter mv.

200,- kr

Psykolog Henrik Tingleff er partner og faglig direktør i Mindwork. Henrik Tingleff er kendt som en dygtig formidler, der ubesværet og med stor gennemslagskraft gør kompliceret og fagspecifik viden let tilgængelig – hvad end målgruppen er psykologer, fagprofessionelle eller erhvervsfolk.