Præstationsangst

Det er en gammel skrøne i psykologkredse, at der er flere mennesker, der er bange for at tale foran andre mennesker, end der er mennesker, der er bange for at dø. At de fleste af os hellere vil være manden, der ligger i kisten, end præsten der skal holde talen!

Om det står helt så grelt til, er nok usikkert, men det er omvendt nok de færreste af os, der kan sige os fri for at have oplevet bekymringerne, forestillingerne, fantasierne og alle de fysiske symptomer som ekstra sved, tørhed i munden, røde kinder og lettere bævende stemme ved at skulle ”træde op” eller ”levere” foran andre. Det kan være alt fra statistrollen i skoleforestillingen over smalltalk til receptioner, taler ved familiefødselsdage eller præsentationen for direktionen på arbejdet.

Mennesket ér og bliver et flokdyr. Uden hinanden, uden forståelse, accept og omsorg fra artsfæller var vi aldrig nogen sinde overlevet. Vi var endt som en evolutionær blindgyde. Derfor ligger det også så dybt i os at sammenligne os med andre, monitorere andres reaktioner på os og være opmærksomme på, om vi er ”en af os” eller ”en af de andre”, om vi er ”inde i varmen” eller ”ude i kulden”. Om vi er accepteret eller ej!

Det værste, der kunne ske for vores allerførste forfædre, var at blive isoleret i – eller endnu værre udstødt af – gruppen. Det ville være den visse død. Ikke at høre til har været en helt reel bekymring. Et helt reelt problem.

Den risiko ligger så dybt i vores ældste hjernestrukturer, at vi; på trods af at vi i dag lever i så store komplekse samfund med så meget social sikkerhed – og så let adgang til både bolig og føde – nærmest ikke kan gå til, om end vi skulle være anderledes end flokken; stadig ser andre menneskers accept og anderkendelse som noget af det allervigtigste at opnå, og allermest kostbare at miste.

Netop når vi har meget på spil – meget at vinde, men også meget at miste – så har bekymringer, fantasier og angst gode levevilkår. Og derfor er præstationsangst så almindeligt, som det er.

Heldigvis ved vi i dag rigtig meget om, hvordan vi kan håndtere netop dette. Kognitiv terapi kan lære mennesker en masse om at evaluere og nuancere din tænkning om andres negative evalueringer og egen ringe præstation, der kan få angsten til at eskalere. Compassion fokuserede metoder kan give de strategier, der netop skal til for at balancere den gamle hjernes overaktiverede beredskab med den nye del af hjernens fornuft og rationalitet. Alt sammen med mere ro, balance og bedre præstationer for øje. Både privat og professionelt!