Compassion artikel (2)_1800x1200

Temaartikler

Sådan udviser du compassion i din hverdag

Af Henrik Tingleff og Vibeke Lunding-Gregersen

Når compassion er udgangspunktet for vores handlinger, så lever vi op til selve definitionen af at være ”menneskelige”. Vi er opmærksomme på både egne og andres reaktioner, egen og andres lidelse – og vi gør aktivt noget for både at forebygge og hindre, at både vi selv eller andre mistrives.

At handle med compassion kræver, at vi bruger den omtanke, refleksion, empati og forståelse, som hører hjemme i hjernebarken.

Alle pattedyr har en hjernebark, men ingen har en, der er så stor og veludviklet som menneskedyrets. Mennesket besidder derfor en en helt unik kapacitet for compassion.

Det moderne liv gør desværre sit til at skabe ubalance i den gamle menneskehjerne, og vi har sammen har skabt et samfund, der stimulerer de mere primitive hjernefunktioner. Men det ændrer ikke ved, at kapaciteten for compassion ligger dybt og naturligt i os alle.

Ikke hele tiden

Det betyder ikke, at vi skal eller kan være ’compassionate’ hele tiden. Der er situationer, hvor andre motiver, som for eksempel konkurrence eller frygt, driver os.

Det kan ikke undgås, og det er helt som det skal være. Men træner vi vores evne til compassion, og dermed til menneskehjernens potentiale til omtanke og omsorg, så træffer vi ganske enkelt bedre og mere rationelle beslutninger , og vi handler klogere.

Også når livet er svært og andre mennesker er uforstående, urimelige – eller bare nogle ’idioter’. Sådan er tilværelsen nemlig også en gang imellem.

Den gode nyhed om compassion er, at præcis som det gør sig gældende med en anden naturlig kapacitet i mennesket – fysisk styrke – så kan vi alle træne os til højere niveauer.

Uanset udgangspunkt så vil det præcis som med fysisk træning være sådan, at hvis vi planlagt, struktureret og gentaget øver os i compassion over tid, så vil vi blive bedre. Ikke lige hurtigt. Ikke lige meget. Men vi kan alle gøre os umage, tage ansvar og blive bedre.

Opmærksomhed – en vej til compassion

Rigtig mange af os multitasker. Vi taler med en kollega mens vi lige skriver en e-mail færdig, eller tjekker dagens kalender og drikker kaffe mens junior får jakke på.

Det er der som ikke noget galt i, men gør vi det for ofte, så bliver hjernen ufokuseret og uopmærksom. Og vi bliver mindre ”compassionate”.

Når hjernen er hektisk, når du ikke at mærke hvordan du selv har det, hvad kollegaens kommentar egentlig gjorde ved dig – eller om du rent faktisk har tiden, lysten eller færdighederne til at udføre den opgave du fik foreslået.

Du lægger heller ikke mærke til hvordan kollegaen så ud, da kommentaren faldt – og du fratager dig muligheden for at aflæse børnenes ansigtsudtryk og se hvordan de egentlig har det.

I stedet drager hjernen selv hurtige konklusioner, og antager at andre opfatter situationer helt som os selv.

  • En simpel men sikker vej til mere compassion i din hverdag er derfor to simple spørgsmål:
  • Hvordan oplever jeg egentlig det her – og hvad gør det ved mig?
  • Hvordan mon Preben oplever det her – og hvad mon det gør ved ham?
  • Med opmærksomhed på – og refleksion over de spørgsmål, så er du lang tættere på at kunne handle mere rationelt og compassionate. Mere menneskeligt.

Hvordan taler du inde i dig selv?

”Årh kom nu”, ”Det kan da ikke tage så lang tid”, ”Hvad f…. sker der for dig”

Hørte du andre tale sådan til hinanden, så ville du nok bemærke det.

Hvis de samme sætninger blev vrisset og vrænget ud mellem to mennesker, ville du føle omsorg for den, det gik ud over. Og blev de råbt ind i hovedet på et andet menneske, ville du måske ligefrem gribe ind.

Med hvad når du taler sådan inde i dig selv?

Har du bemærket hvad du får sagt til dig selv i løbet af en dag? I hvilken tone?

Har bemærket hvilke eder og forbandelser der ryger gennem dit hoved om, de fejl du laver, eller det du ønskede men ikke nåede? Hvordan er din indre dialog om de andre i køen eller kollegaen, der ikke er færdig med sin del af den fælles opgave?

Er det omsorgsfulde og forstående ord? Er det i en blid og venlig tone?
Er det som du ville tale til én du holder af?

Krybdyr bider, skubber og kæmper. Pattedyr – mennesker! – har kapaciteten til at lytte, forstå og løse. Og vi ved fra forskningen, at den tone vi taler til os selv i – hvad end den omhandler os selv eller andre – har afgørende betydning for, om det er krybdyrhjernen eller den store menneskelige menneskebark, der aktiveres.

En simpel men sikker vej til mere compassion i din hverdag er derfor at være opmærksom på din indre dialog. Både om dig selv og andre. Jo mere forstående, tålmodig, nuanceret, rolig og ikke mindst venlig, den er, jo mere rationelt kan du handle. Jo mere menneskeligt.

Træk vejret og smil

Selv med hele hjernebarken slået til kan compassion træning ikke formidles fuldt og fyldestgørende i en artikel som denne. Det ér en disciplin med mange facetter. Sådan er det ofte, når det kommer til mennesker.

Men – når alt kommer til alt – så er der to meget nemme compassion-råd, som både videnskaben og de mennesker, vi træner i compassion, taler positivt om: Husk at trække vejret roligt. Husk at smile.

Der er intet der hæmmer aktiviteten i hjernens frygtsystem som beroligende vejrtrækning og et smil. Et smil alene beroliger amygdala, sætter kamp- og flugtreaktionerne på standby, kobler hjernebarken – menneskeligheden til.

Og det er lige præis dét compassion handler om.