Konstruktiv ledighed_uddannelse_web

Andre kursusmuligheder

Konstruktiv ledighed

“Hvad skal man tage sig til, når man er ledig? Hvad skal man råde den ledige til?”

Ledighed kan ikke blot være et hårdt slag mod selvtilliden og selvforståelsen. Vi ved også, at ledighed f.eks. giver mere end 10 gange så stor risiko for depression. Derfor er den psykologiske side af ledighed afgørende vigtig at beskæftige sig med i perioden mellem jobs. Jo større trivsel, der kan opretholdes hos den ledige, jo større er sandsynligheden for en aktiv og konstruktiv jobsøgning.

Mindwork har oversat og udgivet den amerikanske bestseller “Keeping Your Head after Losing Your Job”. Med udgangspunkt i denne udbyder vi både kortere foredrag og egentlige workshops for både ledige, professionelle der rådgiver ledige, virksomheder der arbejder med outplacement og arbejdspladser ramt af omstruktureringer og opsigelser.

Med målgruppen for øje gives en grundig indføring i de kognitivt baserede psykologiske værktøjer og teknikker, der kan hjælpe den ledige med at håndtere sin ledighedsperiode bedre og ligeledes generelt at ruste den ledige til at håndtere livet mere hensigtsmæssigt og modstandsdygtigt; uanset hvilke udfordringer det fremadrettet bringer – også når man igen er i arbejde!