Mindwork

Angst

OCD

OCD er en forkortelse af den engelske betegnelse Obsessive Compulsive Disorder. Ca. 2,5 % af befolkningen lider af OCD.

Mennesker med OCD oplever tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ubehagelige tanker eller forestillinger, som bliver ved med at dukke op i personens bevidsthed. Tvangshandlinger er adfærd, som udføres i et forsøg på at modvirke tankerne og forhindre en frygtet situation i at opstå.

Tvangstanker kan f.eks. handle om at blive smittet med bakterier eller sygdomme, eller om at skade sig selv eller andre, og tilhørende handlinger kan f.eks. være at vaske hænder, undgå at berøre for eksempel dørhåndtag, eller forsøg på tankekontrol.
Hos nogle mennesker kan der være fravær af observerbare tvangshandlinger, der i stedet for tager form af mentale ’handlinger’ f.eks. i form af vishedssøgning og grublerier med henblik på at overbevise sig selv om, at tvangstankerne ikke er rigtige.

Læs mere om behandling af OCD her.