
Depression
Depressionsbehandling
Kognitiv behandling af depression er blandt de bedst dokumenterede metoder over de seneste 50 år.
Ca. 250.00 danskere – eller 5 % af befolkningen – lider af moderat til svær depression. Ca. hver femte dansker kommer på et tidspunkt i deres liv til at opleve en form for depressiv periode. Depression er en af de hyppigst forekommende psykiske problemstillinger.
Når man er deprimeret, kan det være svært at komme i gang med dagen. Energien og lysten til at gøre ting er forsvundet, og det, der tidligere var let, føles nu uoverkommeligt. Det kan blive umådeligt svært at tage en beslutning, og man kan føle sig afskåret fra andre mennesker – selv dem, man holder af.
Hos den depressive er både appetitten, søvnen og koncentrationsevnen også påvirket, ligesom tænkningen vil være præget af negative tanker om sig selv, omverdenen og fremtiden.
Kognitiv behandling af depression er blandt de bedst dokumenterede metoder over de seneste 50 år.
Kendskab til, og en bevidsthed om, symptomerne på depression er ofte et vigtigt første skridt i kampen mod depression.
Mennesker med lavt selvværd har en negativ vurdering af deres eget værd som menneske - det kan have stor indflydelse på på det levede liv.