Kursus: Ledelse af psykologisk tryghed

Dette kursus er for dig, der vil lære at lede psykologisk tryghed, også i kritiske situationer, når samarbejdet kommer under pres.

I en tid præget af kompleksitet, hastige forandringer, usikkerhed og stigende krav til samarbejde og innovation, er psykologisk tryghed langt fra en blød værdi – det er en forudsætning for at kunne skabe robuste arbejdsfælleskaber, der præsterer og trives. Når medarbejdere og ledere føler sig trygge til at udtrykke idéer, stille spørgsmål og tale åbent om fejl, styrkes både læring, videndeling og innovationsevne.
Organisationer, der mestrer psykologisk tryghed, står stærkere i mødet med pres og forandringer. Ledere spiller en afgørende rolle i at skabe de rammer, hvor ægte samarbejde og udvikling kan finde sted – selv når det er svært.

Udbytte af kurset:
Som deltager på dette kursus får du:

  • Konkrete værktøjer til at opbygge psykologisk tryghed i dine teams.
  • Metoder til at fremme åbenhed og vidensdeling.
  • Strategier til at forebygge konflikter og håndtere svære situationer.
  • Indsigt i psykologien bag teamdynamikker og psykologisk tryghed.
  • Værktøjer til at opbygge højtydende teams, der kan samarbejde og præstere under pres.
  • Viden om hjernens selvbeskyttelsesmekanismer og hvordan de påvirker samarbejdet.
  • Forståelse for faldgruber og misforståelser i arbejdet med psykologisk tryghed.

Indhold – Hvad kommer vi ind på?
Kurset veksler mellem faglige oplæg, refleksion, dialog og øvelser, og indeholder blandt andet:

  • Grundlæggende viden om psykologisk tryghed og dens betydning for arbejdsmiljø, udvikling og handlekraft.
  • De vigtigste ledelsesgreb til at styrke psykologisk tryghed i hverdagen.
  • Den neuropsykologiske baggrund – hvad sker der i hjernen, når vi føler os utrygge eller trygge, og hvordan kan vi arbejde med at understøtte konstruktive reaktioner og adfærdsmønstre?
  • Hvordan man som leder arbejder bevidst med normer, roller og feedbackkultur.
  • Faldgruber i arbejdet med tryghed – og hvordan du undgår dem.
  • Træning i dialogværktøjer og facilitering, som fremmer psykologisk tryghed i praksis.

Målgruppe
Kurset henvender sig til chefer, ledere, teamledere, tillidsvalgte og nøglepersoner, der ønsker at styrke trivsel, samarbejde og præstation i deres teams – også i perioder med højt arbejdspres og forandringer.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Hvor skal regningen sendes til?

Pris: 16.000 kr. ekskl. moms

DATO
Den 2. og 3. december 2025, kl. 9-16.

LOKATION
Kurset afholdes i Mindworks lokaler på Vesterbrogade 31, 1. sal, 1620 København V.

MÅLGRUPPE
Chefer, ledere, teamledere, tillidsvalgte, der ønsker at styrke trivsel, samarbejde og præstation i deres teams.

PRIS
16.000.- ekskl. moms pr. deltager.

Hvis du har spørgsmål vedrørende kurset, bedes du kontakte vores administration på tlf. 20751616 eller info@mindwork.dk.

Ved tilmelding til Mindworks kurser tilkendegiver du, at du har læst og accepteret nedenstående betingelser og vilkår.

TILMELDING OG BETALING
Tilmeldingen er bindende så snart, at den er bekræftet og faktura er afsendt fra Mindwork. Fakturaen fremsendes umiddelbart efter tilmelding.

  • Hvis prisen for aktiviteten er over 15.000 kr., opkræves beløbet i rater, som fastlægges af Mindwork.
  • Hvis prisen for aktiviteten er under 15.000 kr., opkræves hele beløbet ved tilmelding.

Kursuspriserne er ekskl. moms. Mindworks betalingsfrist er 14 dage medmindre andet aftales. Overskrides betalingsfristen forbeholder Mindwork sig ret til at fakturere et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker, jf. rentelovens bestemmelser herfor.
Mindwork tager forbehold for evt. trykfejl.

Eventuelle ændringer af deltageroplysninger eller faktureringsoplysninger skal ske skriftligt til info@mindwork.dk

AFMELDING
Afmelding skal ske skriftligt til info@mindwork.dk.

  • Ved afmelding inden 8 uger før kursusstart hæfter kursisten for 25 % af kursusprisen.
  • Ved afmelding mellem 5-8 uger før kursusstart hæfter kursisten for 50 % af kursusprisen.
  • Ved afmelding senere end 5 uger før kursusstart hæfter kursisten for det fulde beløb.

Hvis du er forhindret i at deltage, har du mulighed for at sende en stedfortræder/kollega mod betaling af et administrationsgebyr på 500 kr. Stedfortræderen skal opfylde forudsætningerne for deltagelse. Dette skal aftales skriftligt ved henvendelse til info@mindwork.dk senest 14 dage før kursusstart.

FORPLEJNING
Hvis du er vegetar, bedes du oplyse dette ved tilmelding af kurser, hvor frokost er inkluderet. Vi vil så vidt muligt også gerne imødekomme andre særlige hensyn (veganer, allergier mv.), men kan ikke garantere det.

ÆNDRINGER OG AFLYSNING
Mindwork tager forbehold for ændringer af f.eks. datoer og undervisere indtil 4 uger før kursusstart. I tilfælde af aflysning af et kursus eller en kursusdag pga. uforudsete omstændigheder, vil Mindwork arrangere et nyt kursus eller en ny kursusdag snarest muligt. I tilfælde af at et fremtidigt kursus ikke ønskes, vil kursusbeløbet blive refunderet.

SAMTYKKE
Ved tilmelding giver kursisten samtykke til, at Mindwork må videregive personoplysninger (navn, titel og evt. ansættelsessted) om dig til underviser mhp. at registrere fremmøde og det giver yderligere underviser mulighed for at tilrettelægge undervisning effektivt i forhold til målgruppen.