
Kursus: Psykologisk kriseberedskab
Intensivt kursus i arbejdsmiljø, psykologi og ledelse før, under og efter kriser og akutte hændelser.
Et kursus for stabsfunktioner, beredskabsgrupper og ledere der skal kunne lede under pres.
Dette kursus giver konkrete værktøjer og kompetencer til at opbygge en stærkere beredskabskultur i organisationer. Det kræver fælles metoder at blive rustet til at modstå og håndtere akutte, uventede og voldsomme hændelser i og omkring arbejdspladsen. På kurset kan I styrke jeres kriseberedskab.
Det at opretholde organisationens handleevne samtidig med at kriser håndteres, kræver derudover viden om mennesker, kriseledelse, gruppedynamikker, krisestyring og -psykologi.
Vi kan ikke antage, at vi mennesker kan gøre det samme, hvis samfundsmæssige chok, terror, cyberangreb eller nedbrud rammer, og organisationen må derfor været gearet til belastning.
På kurset lærer du, hvordan ledere, stabsfunktioner og nøglepersoner i organisationen kan understøtte et psykologisk kriseberedskab før, under og efter pres og alvorlig belastning.
Med afsæt i krisepsykologi og -ledelse og med mere end 20 års erfaring med psykisk sikkerhed under risikofyldte arbejdsbetingelser vil Louise Dinesen og Vibeke Lunding-Gregersen stille skarpt på, hvordan ledere og medarbejdere bliver i stand til at håndtere kritiske situationer og sikre fortsat drift og handlekraft i situationen samt psykologisk og social sikkerhed, når krisen er landet og håndteret.
Udbytte
- Opbygge et beredskabsmindset i organisationen
- Viden om, hvad I skal have styr på før, under og efter kriser i lyset af arbejdsmiljø og ledelse
- Indsigt i beredskabsplaner, der tager højde for menneskelig psykologi og ledelse af grupper under pres
- Metoder til at opbygge et psykologisk beredskab uden at gøre ansatte unødigt bekymrede.
- Værktøjer og metoder inden for krise- og belastningspsykologi, således at I kan beskytte ansatte i kriser.
- Værktøjer til at gennemføre defusing efter akutte hændelser.
- Ledelseskommunikation, der skaber retning og ro under pres.
Undervisere:
Vibeke Lunding-Gregersen, Louise Dinesen og Emilie Toppenberg.



Vibeke og Louise har som erhvervspsykologer været frontløber inden for viden om forebyggelse og beredskab i organisationer, og herunder hvordan psykologisk kriseberedskab kan afværge og forebygge sammenbrud og kriser.
De har udgivet bøger om kriseledelse og belastningspsykologi, herunder hvordan krisekommunikation og viden om den menneskelige hjerne og adfærd skal medtænkes inden for arbejdet med kriser, arbejdsmiljø og beredskab.
Emilie har baggrund som erhvervspsykolog, officer i forsvaret og sikkerhedsrådgiver. Hun har arbejdet både i Danmark og udlandet med sikkerhedspsykologi, rådgivning og kriser gennem en årrække.
Bag kurset står virksomhederne Dinesen & You og Mindwork som i mere end 10 år har samarbejdet om kriser, beredskab, belasningspsykologi og autoriseret arbejdsmiljørådgivning i organisationer.
2
PROGRAM
Dag 1
Velkomst
Kriser og akutte hændelser generelt
Frokost
Beredskab før, under og efter krisen
Psykologiske behov under kriser
Case og opsamling
Dag 2
Velkomst
Krisekommunikation
Reaktioner på kriser og belastning
Defusing som veje til hurtig genopbygning
2
PRAKTISK INFO
DATO
Den 19. februar 2026, kl. 10-16 og 20. februar 2026, kl. 9-15.
LOKATION
Kurset afholdes i København (nærmere info følger).
MÅLGRUPPE
HR, beredskabs- og krisegrupper, ledere og nøglepersoner.
Kurset kan indgå som supplerende efteruddannelse for tillidsvalgte.
PRIS
12.900.- ekskl. moms pr. deltager.
Hvis du har spørgsmål vedrørende kurset, bedes du kontakte vores administration på tlf. 20751616 eller info@mindwork.dk.
1
TILMELDING
Pris: 12.900 kr. ekskl. moms
Hele kursusgebyret vil blive faktureret ved tilmelding.
3
BETINGELSER
Ved tilmelding til Mindworks kurser tilkendegiver du, at du har læst og accepteret nedenstående betingelser og vilkår.
TILMELDING OG BETALING
Tilmeldingen er bindende så snart, at den er bekræftet og faktura er afsendt fra Mindwork. Fakturaen fremsendes umiddelbart efter tilmelding.
- Hvis prisen for aktiviteten er over 15.000 kr., opkræves beløbet i rater, som fastlægges af Mindwork.
- Hvis prisen for aktiviteten er under 15.000 kr., opkræves hele beløbet ved tilmelding.
Kursuspriserne er ekskl. moms. Mindworks betalingsfrist er 14 dage medmindre andet aftales. Overskrides betalingsfristen forbeholder Mindwork sig ret til at fakturere et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker, jf. rentelovens bestemmelser herfor.
Mindwork tager forbehold for evt. trykfejl.
Eventuelle ændringer af deltageroplysninger eller faktureringsoplysninger skal ske skriftligt til info@mindwork.dk
AFMELDING
Afmelding skal ske skriftligt til info@mindwork.dk.
- Ved afmelding inden 8 uger før kursusstart hæfter kursisten for 25 % af kursusprisen.
- Ved afmelding mellem 5-8 uger før kursusstart hæfter kursisten for 50 % af kursusprisen.
- Ved afmelding senere end 5 uger før kursusstart hæfter kursisten for det fulde beløb.
Hvis du er forhindret i at deltage, har du mulighed for at sende en stedfortræder/kollega mod betaling af et administrationsgebyr på 500 kr. Stedfortræderen skal opfylde forudsætningerne for deltagelse. Dette skal aftales skriftligt ved henvendelse til info@mindwork.dk senest 14 dage før kursusstart.
FORPLEJNING
Hvis du er vegetar, bedes du oplyse dette ved tilmelding af kurser, hvor frokost er inkluderet. Vi vil så vidt muligt også gerne imødekomme andre særlige hensyn (veganer, allergier mv.), men kan ikke garantere det.
ÆNDRINGER OG AFLYSNING
Mindwork tager forbehold for ændringer af f.eks. datoer og undervisere indtil 4 uger før kursusstart. I tilfælde af aflysning af et kursus eller en kursusdag pga. uforudsete omstændigheder, vil Mindwork arrangere et nyt kursus eller en ny kursusdag snarest muligt. I tilfælde af at et fremtidigt kursus ikke ønskes, vil kursusbeløbet blive refunderet.
SAMTYKKE
Ved tilmelding giver kursisten samtykke til, at Mindwork må videregive personoplysninger (navn, titel og evt. ansættelsessted) om dig til underviser mhp. at registrere fremmøde og det giver yderligere underviser mulighed for at tilrettelægge undervisning effektivt i forhold til målgruppen.