
Psykologisk tryghed i ledergrupper
Ledergruppen kan være et center for ledernes trivsel, og for udvikling og strategisk handlekraft i organisationen – men ledergruppen kan også være en kampplads. Når ledergrupper fungerer med høj grad af psykologisk tryghed, kan de agere ærligt, samstemt og effektivt – også når beslutninger er svære og omgivelserne komplekse og uforudsigelige.
Når den psykologiske tryghed er lav eller måske endda fraværende, øges risikoen for konflikter, manglende samarbejde og modarbejdelse eller for pseudo-harmoni og konfliktskyhed. Alt sammen udtryk for usunde dynamikker, som underminerer samarbejde, resultatskabelse og fælles retning.
I et arbejdslandskab præget af forandringer, pres, kompleksitet og skiftende dagsordener er det afgørende, at ledergrupper kan dele perspektiver, håndtere uenigheder og stå samlet – også når det er svært. Det forudsætter et indre klima i gruppen, der understøtter åbenhed, diversitet og modet til at tale om det, der er kan være sårbart og svært både for den enkelte og gruppen – her er psykologisk tryghed en kongevej til stærke ledergrupper med mod og handlekraft og trivsel.
På dette foredrag får deltagerne indsigt i:
- Betydningen af psykologisk tryghed i ledergrupper – hvad skaber og hæmmer den?
- Ledergruppens særlige anatomi og kendetegn
- Psykologen bag psykologisk tryghed
- Betydningen af mikrohandlinger og kommunikation i arbejdet med ledergruppen
- Det der kendetegner sunde vs. dysfunktionelle ledergrupper
- Faldgruber og misforståelser i arbejdet med psykologisk tryghed i lederteamet
- Ledermøderne som fælles arena
Det praktiske
Vi tilpasser foredraget til jeres organisations behov og ønsker – både hvad angår indhold, varighed og format. Benyt kontaktformularen nedenfor for at sende en forespørgsel om et foredrag.
1