Forandringsledelse

At lede forandring er bare svært. Tallene taler sit tydelig sprog, når flere undersøgelser gennem tiden har vist, at op mod 70 % af alle større forandringsprocesser mislykkes.

En helt ny undersøgelse fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling viser, at 62 % af de deltagende ledere ser det som en markant udfordring at understøtte implementering af forandringen, og hele 40 pct. af lederne oplever, at det er vanskeligt at få medarbejderne til at se positive aspekter i eller fordele ved forandringerne. På den baggrund er det heller ikke overraskende, at mere end hver tredje leder oplever at være udfordret af at opretholde medarbejdernes trivsel under forandringsprocessen.

Netop trivsel i forandring er, set fra et psykologisk perspektiv, vigtigt.

Det moderne menneske navigerer i en moderne eksponentiel verden – men er udstyret med en 120 millioner år gammel og dårligt designet hjerne. Den har hverken change management, udviklingsmål, modstand mod forandring, eller for den sags skyld trivsel, på agendaen. Det er en hjerne.

Når den gamle hjerne bombarderes med alle de indtryk, informationer og krav, som en forandringsproces medfører, så er resultatet uundgåeligt: Den nye – menneskelige – hjernebark sættes ud af kraft. Og den gamle primitive – men stærke – krybdyrshjerne tager over. Når rationalitet, omtanke og refleksion er sat på standby og komodovaranen i os reagerer, så er adfærden let genkendelig:

Et menneske, hvis trussels- og motivationssystem begge er i manuel overload – hvis følelsesregulerende systemer er i ubalance – karakteriseres ved en adfærd, der er nøje tilpasset derefter:

• hektisk gang og tale
• manglende ro (konstante tjek af smartphones m.m.)
• narcissisme: ”Jeg skal da ha’!”, ”Er der ingen andre, der forstår noget som helst?”
• aggressivitet: ”Hvad fanden bilder de sig ind? Nu må de lige …”
• isolation: som den sårede løve, trækker vi os; men kradser, hvis nogen nærmer sig
• ineffektivitet: travl, men uden egentligt at få noget fra hånden
• utryghed: ”Hvad betyder det her for mig, min familie, mit liv?”
• ”brokkeri”, hvor vi bekræfter os selv og hinanden i, at det er håbløst og aldrig bliver bedre.

Alt det vi også kunne kalde ”manglende omstillingsparathed” eller ”modstand mod forandring”.

Vi tror ikke på ”modstand mod forandring” – men vi tror på mennesker, der reagerer på en ubalanceret hjerne.

Derfor arbejder Mindwork evidensbaseret med Trivsel i Forandring efter de veldokumenterede metoder, vi kender fra kognitive og compassion-fokuserede tilgange.